Sommeren 2022 byder på mange nye aktiviteter. Det startede med at jeg fik et opkald fra restaurant Admiralen Marielyst, om jeg ville komme og hænge malerier op i deres flotte nyrenoveret restaurant. Det ville jeg helt klart, og fik travlt med og få malet så der var en god rød tråd i de store malerier. Malerierne kan købes direkte i restauranten, det er bare alletiders.

Dernæst kom en ny mulighed jeg ikke havde set komme. Lolland-Falster Business på,Slotsbryggen i Nykøbing F kontaktede mig for at høre om jeg havde lyst og udstille hos dem det næste 1/2 år. Det kom på et rigtigt godt tidspunkt for mig, da vægpladsen hos mig selv er begrænset, og mine malerier trængte og komme ud og blive vist frem. Så efter en uge i sommerhus med min skønne familie, stod det første dag derefter på og hænge udstilling op.

Uge 30 her i sommerferien har jeg udvidet mine åbningstider, hvilket er kommet i ugeavisen, så det er nemmere for turister og komme en tur forbi. Åbningstiderne er onsdag kl. 10-16, torsdag kl.10-16, fredag kl.10-16 og lørdag kl.10-13. ☀️Men husk at man altid kan lave en aftale for et besøg☀️

En anden spændende event jeg glæder mig rigtig meget til er at jeg denne sæson er med i Åbne Atelierdøre Guldborgsund. Jeg er i fuld gang med og planlægge de to dage som bliver d.13 og 14 august. Jeg krydser fingre for at det bliver super lækkert vejr, så uderummet også kan tages i brug denne weekend. Jeg lover at der bliver masser af kunst og fordybe sig i samt en forfriskning, nøj jeg glæder mig 珞

Noget helt andet som der har været i fokus i mit kunsteriske virke er at jeg har haft en del personer forbi for at høre min historie. Jeg har været med i en podcast der hedder Kunstnerlivets Rejse (findes på Spotify og appel podcast) Jeg er blevet interviewet 3 gange bl.a. til magasin Glimt, Ugeavisen og på Fb Lolland-Falster lovestorm. Det har været spændende og samtidig lidt nervepirrende og dele min historie. Men jeg syntes også at det er vigtig og fortælle at man kan tage nogle vigtige og modige skridt i sit liv for at kunne forene sit familieliv og passion hele vejen rundt. Jeg er slet ikke færdig på min rejse, og det jeg har delt i disse interviews er kun begyndelsen, om hvordan det hele startede med at jeg laver kunst idag. Jeg har stadig mange drømme og visioner for hvor jeg skal hen med min kunst, og jeg glæder mig til at tage jer alle med på denne rejse. Jeg kan sige så meget at der er nye destinationer i støbeskeen, og nogle er planlagt og på plads.

Det var en samlet oversigt over hvad jeg har gået og hygget med her hen over sommeren ‍ Jeg håber at I alle nyder sommeren i fulde drag ☀️☀️☀️☀️☀️ Tak fordi du læste med❤️