Besøg Galleri Berthelsen
Frisegade 1. st. tv. Nykøbing F.
Velkommen til Galleri Berthelsen
Besøg det unikke Galleri Berthelsen i en af de ældste bygninger i Nykøbing F, der oser af æstetik af skæve vinkler fra en svunden tid.
Galleriet ligger i latinerkvarteret, der giver den helt rigtige stemning med hyggelige butikker og caféer. Så gør det til en udflugt og gå på opdagelse ved et besøg.
Galleri Berthelsen er ejet af Heidi Berthelsen, og har tre faste kunstnere med hver sin kategori indenfor kunst (se præsentation af hver enkelt kunstner nedenunder). I ny og næ vil man også kunne opleve gæstekunstnere, så der altid er ny kunst at opleve i galleriet både fra de faste kunstnere og gæsteudstillere.
Parker evt. på havnen ved Kaffevognen og gå op af den charmeredende lille brostensbelagte gade Bastebrostrædet, og man kommer direkte op til Galleri Berthelsen.
Åbningstider
Mandag: kl.11.00-16.00
Tirsdag: kl.11.00-16.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl.11.00-16.00
Fredag: kl.11.00-16.00
Lørdag: kl.10.00-13.00
Søndag: Lukket
Lis Ekmann
Kunsthåndværker med speciale i fremstilling af unikke smykker i porcelænssler:
Når dette hvide guld finder vej til mine hænder, omformes det med stor kreativitet og kærlighed til smukke, tidløse brocher, thysmykker, vedhæng, clips og sticks, som fremhæver kvindens feminitet.
Lizzie Røpke
Naturen har altid inspireret mig.
Jeg er optaget af lysets spil og farvernes temperament. De kan være kraftfulde eller nedtonede som giver motivet/værket lige netop det udtryk af balance som fremhæver og understøtter det stemningsbetonede i maleriet.
Jeg designer også tasker, store som små, og syr dem i det lækreste skindkvaliteter.
Bjarne Hansen
Jeg har stor fornøjelse af at arbejde med leret.
Hele processen, ideen, formningen/ tilblivelsen, dekoration, glasur valg og brændingen. Om det så er Raku brænding der er planen eller stentøjs brænding jeg vælger, er det sidste resultat altid spændende.
Min keramik må gerne skabe glæde, både ved syn og berøring.
Jakob Arthur Andersen
Stjerneeventyrer, astrofotograf og foredragsholder Jakob Arthur Andersen har med sin kikkert og kamera et vindue til uendeligheden, en visuel tidsmaskine langt ud i det uendelige rum.
Jakob er internationalt anerkendt og prisbelønnet, har dedikeret årevis til at skabe visuelle mesterværker under stjernerne. I utallige timer har han ved hjælp af stjernekikkert og kamera taget billeder af nattehimlen for at vise vores fantastiske univers, solsystem og nattens landskaber. Billederne bliver taget hjemme i Jakobs baghave på Falster. Når Jakob ikke sidder med sin kikkert i baghaven, vandrer han gennem nattens landskaber med sit kamera og stativ – Jakob er altid på jagt efter nye motiver at nattens himmel hen over de mørke landskaber i Danmark.
Jakob har repræsenteret landsholdet for Danmark i WPC de sidste 3 år – (OL for foto¬grafer). Jakobs arbejde har været vist i hele Skandinavien gennem magasinet Digital foto. Han er forfatter til bøgerne “himlen set fra jorden” og “Mødet med Mælkevejen”, der kombinerer fakta og historier sammen med hans bedste billeder gennem de sidste 12 år. Han er internationalt prisbelønnet af flere omgange – Og har blandt andet vundet 1.pladsen i International Photography Awards to år i træk, som er en af de mest prestigefyldte og største i verden. Hovedceremonien afholdes hvert år i Carnegie hall i New York. Hans billeder er anerkendt af selveste NASA, og bliver vist i Planetarium KBH, til et helt særligt rumshow. Hans billede af rumstationen ISS foran solen er kåret til Danmarks bedste naturfoto i 2024.
For nyligt vandt han titlen som årets bedste natur og landskabs fotograf i Danmark 2025, for et helt særligt billede af en stillestående mejetærsker på marken, med mælkevejen hen over himlen. Desuden flyver Jakob med drone, og har gjort det til noget helt særligt at tage nattebilleder fra over 100 meters højde. Ved siden af det tager Jakob portrætbilleder både om dagen og om natten, og har arbejdet sammen med store danske navne, som tæller blandt andet D-A-D og Musikeren Rumpistol.
Lærke Laura
Lærke Laura arbejder med glasskår og deres iboende fortællinger. Ved en genarbejdning af materialet tilbyder hun et nyt perspektiv på glas’ livscyklus. Centralt for arbejdet er transformation, genanvendelighed og sanselighed, hvor materialet følger sine naturlige tendenser – det bøjer, smelter og hæfter vilkårligt. Det endelige udtryk bærer tydeligt præg af processen; glasset synes at være fanget midt i en bevægelse. Hver glas rummer en særlig, sanselig kvalitet og inviterer til taktil udforskning.
Baggrundshistorie om Galleriets bygning
Ritmestergården er en bindingsværksbygning på hjørnet af Frisegade og Store Kirkestræde i Nykøbing Falster. Bygningen er opført i 1630 og er dermed en af byens ældste bygninger, hvorfor den har været fredet siden 1918.
Den ældste del af den eksisterende bygning blev opført omkring 1620-1630, og den stammer således fra renæssancen. Omkring 1740 blev der opført en længe ud mod Frisegade. Den centrale beliggenhed i den gamle del af byen vidner om, at bygningen var ejet af fremtrædende borgere. (Kilde: Wikipedia)




