Hej Alle kære følgere

Siden min sidste blog jeg skrev, har jeg nu modtaget alle mine nye tryk og print fra min trykker, og jeg er så lykkelig for resultaterne. Det er altid spændende og pakke ud og stå med det i hænderne.

En af de nye vare jeg har fået hjem er bla plakaten med Isfuglen i str 30 x 40. Jeg elsker den lille fugl og har malet den nogle gange og det bliver vist heller ikke den sidste gang. Den er bare så smuk i sin fjerpragt med de blå og orange kontraster. Den er tilgængelig i webshoppen både den originale og i plakat, hvis man tænker den må hænge hjemme hos mig.

Her I uge 10 får jeg glæden af og have en praktikkant på besøg, som skal se hvordan det er og være udøvende kunstner. Så det bliver mega spændende for mig og prøve og fortælle og forklare mine metoder. Så kommer man forbi Atelieret her i uge 10 er vi 2 stk.

I denne uge holder jeg lukket om lørdagen d.9/3 pga at jeg er på messe 🙂 Messen er i Hallen i Nykøbing F som der ikke er så langt fra mit lille Atelier. Så man er meget velkommen og slå en smut forbi og hilse på både lørdag og søndag.

Denne uge bliver travl med mange gøremål. Men det gør ikke spor, fordi det er super fedt og elsker og komme ud og se folk i øjnene og blive fyldt op med gode snakke. Det er lidt ligesom isfuglen og kontrasterne…..alle de timer jeg sidder alene og maler i mit eget univers kontra en messe med 10.000 besøgende.

Selvom jeg arbejder meget alene, føler jeg mig aldrig alene. Jeg må sige at efter jeg er taget på denne kreative rejse har jeg mødt så mange fantastiske mennesker med forskellige personligheder og historier. Hvert billeder jeg maler på bestilling er der altid en historie bag, og til min store overraskelse virkelig store følelser der mange gange er på spil når jeg skal male noget dybt personligt. Jeg møder folk lige der hvor de er i livet. Det rammer mig lige i hjertet at I vælger og komme til mig med opgaven og forevige et minde/ en historie. Tak <3

Håber vi ses til messen.